Tilbage til menuen

Anne-Sophie Mutter

Mendelssohn, Violinkoncert, klavertrio nr. 1

CD+DVD
Pluspris 180 kr. Alm. pris 220 kr.

I anledning af Mendelssohns 200 års fødselsdag udkommer Anne-Sofie Mutters nyindspilning og nyfortolkning af Mendelssohn's udødelige violinkoncert. For 25 år siden indspillede hun samme violinkoncert med Berliner Philhamonikerne under ledelse af Herbert von Karajan. På denne udgivelse har Mutter fået selskab af Andre Previn & Lynn Harrell, der sammen fortolker Mendelssohn's Klavertrio nr. 1, samt Violinsonaten i F-dur.

Koncerten er under ledelse af dirigent Kurt Masur sammen med Gewandhausorchester, Leipzig.

Som bonus til cd'en får man violinkoncerten, klavertrioen og violinsonaten i en 'live' optagelse på dvd.

 
Henrik Friis (Politiken), 17. februar 2009:

Mendelssohns violinkoncert er en lang, fantastisk, ordløs sang, som Anne-Sophie Mutters violin på smuk og dramatisk vis lægger stemme til. Det var også Leipzigs Gewandhausorchester, der gav koncerten verdenspremiere for 160 år siden, og derfor er det meget passende, at de står for en fornem indspilning i 200-året for komponistens fødsel.

Violinkoncerten hører til de mest spillede overhovedet. Den konstante vekslen mellem sitrende højspændt dramatik og inderligt knugende længsel passer nærmest perfekt til den spillestil, der falder Anne-Sophie Mutter mest naturligt. Altid dramatisk og intens i jagten på de næste takter - det har været Mutters varemærke i 30 år, siden Karajan opdagede hendes særlige talent. Mutter har udtalt, at hendes samspil med dirigenten Kurt Masur føles som at flyve, og det kan man godt følge. På intet tidspunkt får orkesterspillet rigtig jordforbindelse eller solide nedslagspunkter, men det gør ikke noget. Det er som en overstadig, let elegance - som en boblende rus i champagne.

Med kammermusikken på cd'en går det anderledes. Klavertrioen har melankolien med overalt, og klavermakkeren, den tidligere ægtefælle André Previn, bidrager med fokus og tyngde i sit afmålte, præcise spil. Violinsonaten er skarpere, og Mutter skifter klangligt ham til enklere og mere ligefremme nuancer, ligesom lydbilledet er åbnet, ligesom døren er gået op til et større rum. Det er bestemt en fryd at lægge øre til.


SE OGSÅ DISSE VARER FRA PLUS


Politiken Plus | Rådhuspladsen 37 | 1785 København V | politiken.dk/plus    Kontakt   Privacy policy